Tre teams udvalgt til parallelkonkurrence

Randers Kommune og Realdania har den 20. marts 2019 valgt de tre tværfaglige teams, der i løbet af foråret skal konkurrere om at lave det bedste bud på en udviklingsplan for Byen til Vandet.

Randers havn set fra vandet

I alt har 18 teams med både nationale og internationale eksperter ansøgt om at blive en del af parallelkonkurrencen. De tre ekspertteams, der er sluppet igennem nåleøjet er: team C.F. Møller, team Effekt og team Vandkunsten.

De tre ekspertteams skal nu inden sommer lave hver deres bud på en udviklingsplan for Byen til Vandet. De tre teams er forskellige og har hver deres fokuspunkter. Dette forventes at kunne bidrage til særlige løsninger og forslag til den komplekse opgave. Forslagene, som de 3 teams arbejder på indtil sommer, bliver offentliggjorte til offentlig debat i juli og august, hvorefter dommerkomitéen udvælger vinderforslaget. Den endelige udviklingsplan bliver herefter gjort færdig, sådan at Randers byråd forventeligt kan godkende planen i januar 2020.

 

De tre teams er:

TEAM C.F. Møller 
C.F. Møller A/S
Niras A/S
Urgent.Agency A/S
Cushman & Wakefield P/S

 

TEAM Effekt 
Effekt Arkitekter ApS
Cassøe Frost Borchmann ApS
Trafik Plan ApS
Konsulent "Fru Andersen"
WTM Engineers GmbH
ISC Rådgivende Ingeniører A/S
Nordicals Erhvervsmæglere Randers

 

TEAM Vandkunsten 
Vandkunsten A/S
COWI A/S
Marianne Levinsen Landskab ApS
Johanne Bugge Experience Consult ApS